Komælk er ideelt – til kalve

Det skulle være så godt – men det er biologen ikke helt enig i…

Koen producerer mælk til sin kalv, der skal vokse sig meget stor på meget kort tid. Når mennesker drikker koens mælk, får vi vækstfremmere og alverdens andre ting med i købet, og det er ikke nødvendigvis lige så sundt for os som for kalven.

En halv liter gennem hele livet! Vi har fået tudet ørerne fulde af, at mælk er sundt – men meget forskning viser noget helt andet. Fyldt med kalk og godt for knoglerne. Mælk er en vigtig del af en sund kost. Det ved vi alle. Mejeri-industrien har gjort et formidabelt stykke arbejde med at få opreklameret sine produkter. De har formået at sætte lighedstegn mellem mælk og sunde knogler. Men er det nu også helt rigtigt? Og er mælk virkelig så sundt, som vi er blevet fortalt?

Sundhed

Jonas Meldal er uddannet biolog og biokemiker med ekspertise i immunforsvaret, mave-tarm-systemet og stofskiftet. Han er researcher og konsulent i nonprofitorganisationen LEAP. Han giver gode råd, viden og tips om sundhed i EKSTRA.

Inden for kost og ernæring er der en tendens til at blive så optaget af enkelte næringsstoffer, at man glemmer at kigge på fødevaren som en helhed.

Som det så ofte sker, ser vi ikke skoven for bare træer. I mælks tilfælde er det vigtigt lige at huske på, hvad det egentlig er, vi har med at gøre. Det er en væske, der bliver produceret i en moders bryst i forbindelse med fødsel. Mælken er designet med et formål: At fodre det nyfødte (dyre)barn med vigtige næringsstoffer, så det kan vokse.

Når man er et lille spædbarn, der skal vokse sig stor på rekordtid, så er en moders mælk en ideel fødevare. Den er spækket med kalorier, der giver den nødvendige energi, og indeholder proteiner og hormoner, som stimulerer vækst, og ikke mindst kalcium til at opbygge større knogler. Komælk er skabt til kalve, der vokser sig store meget hurtigere, end menneskebørn gør. Derfor er der også et langt højere indhold af vækstfremmende proteiner og hormoner i komælk.

Når vi husker på, hvad mælk fra naturens side i bund og grund er, må vi også erkende, at det ikke er en uundværlig del af en sund kost. Voksne og unge mennesker – og alle andre voksne og unge pattedyr – har klaret sig fint uden mælk i tusindvis af år.

Masser af alternativer

Mandelmælk
Rismælk
Havremælk
Hasselnøddemælk
Sojamælk
Quinoamælk
Cashewmælk
Kokosmælk

Når vi ikke længere er babyer, har vi ikke brug for det vækstfremmende potentiale, der gemmer sig i mælken. Tværtimod kan overdreven vækst have meget negative konsekvenser. Der har vist sig at være en klar sammenhæng mellem højde og risiko for kræft.

En omfattende svensk undersøgelse fulgte mere end fem millioner mennesker i en periode på 50 år og fandt frem til, at høje mennesker har større risiko for at få kræft. Den bemærkelsesværdige sammenhæng er understøttet af mange andre undersøgelser.

Årsagen menes at være høje menneskers højere niveauer af vækstfremmende hormoner i kroppen – både igennem barndommen og i voksenlivet. Hormonerne kan nemlig også stimulere væksten af kræft. Vi har konstant kræftceller i kroppen. Heldigvis bliver de i en sund krop fjernet af immunforsvaret, inden de kan nå at gøre skade.

Men med større mængder af vækstfremmende hormoner cirkulerende rundt i kroppen øges kræftcellernes chancer for at vokse hurtigere og blive til en tumor, inden immunforsvaret når at gøre kål på dem.

Når vi drikker komælk, stiger niveauet af det vækstfremmende hormon IGF-1. For babyen, der skal vokse, er det jo perfekt med en god sjat vækststimulering, men for en voksen kan det få alvorlige konsekvenser. Høje IGF-1-niveauer i kroppen er forbundet med større risiko for kræft, og der er fin viden om de molekylære processer, der ligger til grund for den øgede risiko. Og mælk er da også blevet forbundet med en større risiko for prostatakræft.

I Danmark er vi, og har længe været, storforbrugere af mælk. Forbruget af mejeriprodukter har været så stort, at vi i modsætning til over 70 procent af verdens befolkning har udviklet en genetisk tilpasning, der gør, at vi kan nedbryde laktose, selv efter vi er kommet ud af babystadiet. Men meget tyder på, at den tilpasning ikke er den eneste konsekvens af mælkefråseriet. De vækstfremmende egenskaber i mælk kan snildt være en af årsagerne til, at vi i Danmark både er blandt de højeste og de mest kræftramte folkefærd i verden.

Et kig på listerne over de højeste befolkninger, højeste rater af kræft og størst indtag af mejeriprodukter pr. indbygger afslører, at Danmark ligger lunt i toppen på alle tre lister. Der er ganske vist mange risikofaktorer involveret i udviklingen af kræft. Mælk er en af dem.

Der findes dog studier, der har sået tvivl om sammenhængen mellem mælk og kræft. Det er især epidemiologiske observationsstudier, der kan have svært ved entydigt at klassificere mælk som
kræftfremkaldende. I disse studier observerer forskerne befolkningsgrupper for at kigge efter en sammenhæng mellem levevis og sygdom.

Eftersom mange faktorer påvirker folks helbred, hvilket er svært at tage højde for i den type undersøgelser, kan en klar sammenhæng nogle gange være svær at få øje på. Og når forskere begynder at indsamle resultater fra mange forskellige epidemiologiske observationsstudier med forskellige metoder, kriterier og befolkningsgrupper, kan det ofte være meget let at skabe tvivl. Især når det gælder en sygdom som kræft, hvor mange faktorer kan spille ind. Her skal det nævnes, at mejeriindustrien er notorisk kendt for at investere flittigt i forskning i sine produkter. Og der skal ikke et geni til at forstå, hvilke resultater de gerne vil have frem i lyset. Forskning er en autoritær metode til at opnå ny viden. Ny viden skal gerne lede til større forståelse, men det er ikke altid tilfældet. Man kan sagtens komme frem til ny viden, men drage forkerte konklusioner. Den problematik er især udbredt i observationsstudier, hvor man i modsætning til eksperimentelle studier ikke kontrollerer de faktorer, som man er interesseret i at undersøge, men i stedet blot observerer. I den slags studier er det relativt let – bevidst eller ubevidst – at overse afgørende faktorer, som kunne have indflydelse på de observationer, man foretager sig. Derfor er det vigtigt også at kigge nærmere på eksperimentelle studier og at undersøge de underliggende mekanismer, der kan være årsag til sammenhængen mellem komælk og kræft. Den øgede mængde IGF-1 i blodet og dertilhørende øgede risiko for kræft som følge af mælkedrikkeri er en præcist kortlagt mekanisme, der kan forklare, hvad nogle observationsstudier har observeret. Men det er ikke den eneste mekanisme. I nyere tid er der blandt visse forskere kommet fokus på små komponenter i komælken, kaldet mikro-RNA, som bliver optaget i kroppen og regulerer vores gener på en måde, der potentielt kan fremme kræftceller.

Det er naturligvis ikke kun mejeri-industrien, der investerer i forskning af sine produkter, selv om den er kendt for at bruge ekstraordinært store summer penge. Alle industrier er selvfølgelig interesseret i at have videnskaben på sin side. Men i modsætning til forskning af fødevarer som frugter, grøntsager, nødder, bønner og fuldkornsprodukters effekt på vores sundhed, der uafhængigt af, hvem der står bag forskningen, viser entydige positive resultater, så er der skabt langt mere tvivl omkring sundheden af mejeriprodukter.

Alene det bør få alarmklokkerne til at ringe. Tobaksindustrien kunne i sin tid nå langt ved at skabe forskningsresultater, der såede tvivl om sammenhængen mellem rygning og kræft. Er mejeri-industrien ved at lave samme nummer?

På trods af industriens heftige investeringer er der en del forskning, der indikerer, at komælk kan være uegnet for voksne og unge mennesker. Især mælkefråsende, pre-pubertære unge mennesker kan være i risikozonen for at udvikle sygdom senere i livet.

Det skyldes, at de vækstfremmende egenskaber i komælk får dem til at vokse hurtigere og kan medvirke til tidligere kønsmodning. Tidlig menstruation er blandt andet forbundet med øget risiko for type 2-diabetes og brystkræft. Med den sammenhæng i tankerne bør vi måske genoverveje mælkeordningen, som Arla i samarbejde med staten har indført på landets folkeskoler. Koens babybryg er også blevet forbundet med øget risiko for akne, hjerte-kar-sygdom, dødelighed og paradoksalt nok også knogleskørhed.

Men mælk indeholder jo kalcium, og det gør godt for knoglerne. I Danmark og mange andre vestlige lande er vi dog hårdt ramt af knogleskørhed, som er en tilstand, hvor knoglernes integritet er svag, og risikoen for at få knoglebrud er stor.

Vi drikker ellers rigeligt med mælk. Langt mere end i lande, hvor knoglebrud er meget mindre udbredt. Så hvis mælk skulle styrke vores knogler, hvorfor har vi så flere knoglebrud end nationer, der slet ikke drikker mælk?

Vi ved det ikke med sikkerhed, men en del af forklaringen er, at vores vestlige livsstil generelt medfører diverse sygdomme. Knogleskørhed er ikke udelukkende et resultat af manglende kalcium, selv om det kan være en medvirkende faktor. Knogleskørhed er et symptom på en krop i forfald.

Det skal forebygges med den rette livsstil, der fremmer kroppens optimale ydeevne, så den kan holde knoglerne stærke. Det er ikke kalcium i sig selv, der holder vores knogler intakte. Kalcium er et byggemateriale, som kroppen bruger til at bygge knogler. Det er kroppen, som under de rigtige betingelser orkestrerer vedligeholdelsen af knoglerne.

At blive fikseret på kalcium svarer til at blive fikseret på værktøjerne frem for håndværkerens evner. Selvfølgelig skal værktøjerne være til stede, så håndværkeren kan gøre sit arbejde, men i sidste ende er det evnerne, der er afgørende for, hvor godt værket bliver. Det samme gør sig gældende med kroppen. Det er i sidste ende dens evner, der afgør vores sundhed. Det gælder også knoglernes sundhed.

Vi kan fylde nok så meget kalcium på kroppen, men hvis den svag og ude af stand til at gøre knoglerne stærke, så vil det have en begrænset effekt. Det er klart og tydeligt illustreret her i Danmark, hvor vi indtager masser af kalcium igennem mælk og kosttilskud og alligevel har høje rater af knogleskørhed.

Motion og højt indtag af bønner, frugter og grøntsager beskytter imod knogleskørhed. Det stimulerer nemlig kroppens egen evne til at holde knoglerne stærke. I mange ikke-vestlige lande, hvor man traditionelt har spist en plantebaseret kost, har der ikke været de samme problemer med knoglebrud som i Vesten.

Men i takt med en øget velstand og overtagelse af vestlige vaner, som blandt andet inkluderer lavere indtag af bønner, frugter og grøntsager og højere indtag af mejeriprodukter, har disse lande oplevet en markant stigning i tilfælde af knoglebrud de seneste år.

Det kan være en ubekvem sandhed, men mælk er altså ikke entydigt en sund fødevare. Noget tyder endda på, at det kan være decideret skadeligt.

Sunde kalcium-kilder

Det siger sig selv, at en sund livsstil indeholder tilstrækkeligt med kalcium. Men det behøver ikke at komme fra komælk. Du kan få store mængder kalcium til dine knogler fra sunde fødevarer, der – i modsætning til mælk – også kan være beskyttende imod kræft.

Komælk indeholder 120 milligram kalcium pr. 100 gram. Nedenstående liste af fødevarer er kalcium-rige alternativer.

Mandler (256 milligram kalcium pr. 100 gram): Udskift komælken med mandelmælk uden at gå på kompromis med kalcium-indtaget. Faktisk indeholder mandler mere kalcium. Godt nok er optageligheden en smule lavere end med komælk, men eftersom der er dobbelt så meget i, så gør det ikke noget.

Når man også tager højde for andre elementer end kalcium-indholdet, så er der ingen tvivl om, hvilken drik der er bedst for din sundhed. Et interessant studie sammenlignede effekten af komælk og mandelmælk på væksten af prostata-kræftceller.

Mens komælken øgede kræftcellernes vækst med 30 procent, nedsatte mandelmælken væksten med lidt over 30 procent i forhold til en kontrolgruppe. Komælken stimulerer kræftcellerne, mens mandelmælken tilbageholder dem.

Grønkål (219 milligram kalcium pr. 100 gram): Grønkål er en ideel kilde til kalcium. Udover at indeholde mere kalcium end mælk så er det også lettere optageligt. Grønkål er også rig på en masse andre gode vitaminer, mineraler og plantestoffer, der gør godt for knoglerne. For at gøre det lettere for kroppen at optage kalcium er det en god idé at blende grønkålen og bruge det i en dressing, pesto eller smoothie.

Sesamfrø (959 milligram kalcium pr. 100 gram): Sesamfrø indeholder en flot mængde kalcium. Endnu en god grund til at spise lækkert mellemøstlig mad, der flittigt benytter sesampastaen tahini.

Ud over at det smager godt, så er kalcium i kværnede sesamfrø også lettere for kroppen at optage. De fleste tahini, man kan købe i butikkerne, er dog lavet på afskallede sesamfrø. Da en stor del kalcium-indholdet ligger i skallen, falder mængden af kalcium i de afskallede til cirka 450 milligram pr. 100 gram tahini.

Det er stadig en flot mængde, og når det samtidig er lettere for kroppen at optage end sesamfrø med skal, så er det en god måde at få sin kalcium på. Alternativt kan man lave sin egen tahini af sesamfrø med skal. Læg frøene i blød i en times tid, hæld så vandet fra, skyl frøene, og blend med en passende mængde vand, alt efter hvor tyk eller tynd sesampastaen skal være.

Broccoli (45 milligram kalcium pr. 100 gram): Ud over at beskytte imod kræft, så har broccoli fine mængder kalcium. Det er mindre end i mælk, men det er til gengæld langt mere optageligt.

Bønner (125-180 milligram kalcium pr. 100 gram): Især hvide bønner, kikærter og sojabønner indeholder fine mængder kalcium. Derudover indeholder de plantestoffer, som er med til at holde knoglerne stærke. Humus, som både indeholder blendede kikærter og tahini, er en suveræn måde at få kalcium på. Og det smager godt.

Tørrede figner (193 milligram kalcium pr. 100 gram): En solid mængde kalcium findes også i den lækre middelhavsfrugt fignen. Tørrede figner kan nydes som en snack eller bruges som søde-agent i en smoothie. Læg de tørrede figner i blød et par timer, og blend dem efterfølgende med for eksempel hindbær eller blåbær, og du har en lækker sød smoothie, der gør godt for kroppen og knoglerne.

Wakame (150 milligram kalcium pr. 100 gram): Den japanske tangdelikatesse indeholder mere kalcium og andre mineraler end mælk. Ud over kalcium har wakame den attraktive egenskab at være rig på jod, som er et mineral, der kan være svært at få fra andre naturlige kilder. Derfor tilsættes jod til bordsalt for at sikre, at vi ikke render rundt med mangler.

Med wakame kan du altså slå to fluer med et smæk og få gode mængder kalcium og jod. Derudover er der også en række sundhedsfremmende egenskaber i wakame, og det kan varmt anbefales at inkludere denne i kosten med jævne mellemrum.

Persille (185 milligram kalcium pr. 100 gram): Den dejlige friske krydderurt er en suveræn kilde til en række mineraler. Deriblandt kalcium. Ud over at det kan bruges til at give salater en lækker smag, så kan vi også inkludere urten i en friskpresset juice af for eksempel æbler og citroner og på den måde indtage store mængder let-optageligt kalcium.

2. aug. 2016
Af: Jonas Meldal