Kostens indflydelse på udviklingsforstyrrelser
Har kosten indflydelse på ADHD?
Sund og varieret kost er vigtig for alle mennesker, men det er endnu ikke 100 % videnskabeligt bevist, at kosten har en direkte indflydelse på ADHD-symptomer hos alle. MEN i 2011 blev det dokumenteret i det førende medicinske tidsskrift The Lancet, at over halvdelen af børn med ADHD kan opleve store fordele af en restriktiv diæt.
Nogle gange skal vi vente længe, før forskningen bakker vores hverdagsviden op og gør det muligt for os at omsætte den til konkret handling. Men nu er forskningen klar med et svar. Forskningen viser bl.a., at 6 ud af 10 børn med ADHD får det bedre eller helt slipper for deres symptomer, når de får en sundere kost. Den samme kost er samtidig med til at styrke koncentrationen og indlæringen. Forskningen viser også, at mangel på næringsstoffer kan bidrage til eller forværre psykiske lidelser som ADHD, Aspergers, Autisme og andre indlærings- og udviklingsforstyrrelser.
Du har måske allerede hørt eller læst, at kost har indflydelse på ADHD, og at man med den rigtige kost kan mindske ADHD-symptomerne. Fakta er, at der er lavet rigtig meget forskning, der peger den vej (Se punktet ”Forskning om ADHD”). Dog er der stadig brug for mere forskning inden for området.
Fiskeolie er måske gavnligt for nogle børn med ADHD
Fiskeolie kan måske hjælpe nogle børn med ADHD, viser en rapport fra 2012 lavet af Københavns Universitet.
Hvad er fiskeolie og hvordan virker fiskeolie?
Fiskeolie er et meget alsidigt kosttilskud med rigtig mange fordele.
EN NATURLIG BALANCE
Olien indeholder mange sunde næringsstoffer, der er gode for blandt andet hjertet, hjernen og synet. Næringsstoffet anses for at være et sundt og naturligt alternativ til mange andre ”stofskifteboostere”, da olien ikke medfører bivirkninger. Det betyder, at man ikke vil opleve svingninger i energi, som man ofte kan være ude for ved andre tilskud, der påvirker stofskiftet.
LIVSNØDVENDIGE NÆRINGSSTOFFER
Fiskeolie består af Omega-3 fedtsyrer, som er vigtige stoffer, vi er nødt til at få ind med kosten. Omega-3 hører til gruppen flerumættede fedtsyrer og er en vigtig del af kosten. Vi har omkring 60 milliarder celler i kroppen, og det er dem fiskeolien er godt for. Omega-3 fedtsyrerne bliver integreret i cellemembranen i hver eneste kropscelle og her bliver de omdannet til eikosanoider. DHA er en af fedtsyrerne i Omega-3 og udgør omkring 20 procent af hjernens fedtstoffer. Indtagelsen af DHA er derfor vigtig for hjernens funktion og opbygning.
HOLD DIG SELV SUND MED FISKEOLIE
Kroppen er ligesom en maskine, der skal smøres. En af de mere tydelige effekter ved de flerumættede fedtsyrer er den blodfortyndende effekt, som er med til at forebygge mod blodpropper og åreforkalkning. Fordi olien er med til at udvide blodkarrene er den med til at reducere blodtrykket, hvilket er godt for blandt andet hjertet.
En anden positiv effekt for hjertet er omega-3 fedtsyrernes evne til at styrke cellemembranen, der gør cellerne bedre til at sende og modtage signalstoffer. Det er afgørende for en god hjertefunktion, at cellerne arbejder sammen, og fiskeolie er derfor godt for hjertefunktionen og kan være med til at forebygge hjertekarsygdomme.
HOLD ØJE MED DIT DAGLIGE INDTAG
Det er primært de to fedtsyrer, omega-3 og omega-6, der regulerer de forskellige processer i kroppen. Eftersom man får omega-6 igennem blandt andet planteolie, er det ikke et stof vi normalt mangler, da det kan findes i den meste færdigproducerede mad. Derimod får vi typisk ikke omega-3 nok. Ideelt bør vi få omkring 2 til 4 gange mere omega-6 end omega-3, men en typisk dansker får omkring 8 til 10 gange mere omega-6 end omega-3, hvilket ikke er sundt.
UDNYT DE NATURLIGE FORDELE
Selvom virkningen fra fiskeolien kan være lille, kan den være afgørende for en god og velbalanceret hverdag. Omega-3 er blandt de fedtsyrer vi har nemmest ved at omdanne til prostaglandin E3. Tidligere har fed fisk været den absolut mest normale måde at få omega-3 på, men grundet et mindre indtag af fisk, er det en god idé at kompensere med kosttilskud.
Ønsker man en effekt af fiskeolien, kræver det min. 250 mg EPA + DHA/dagligt, hvilket bidrager til en normal funktion af hjertet, 250 mg DHA/dagligt bidrager til at opretholde en normal hjernefunktion, samt et normalt syn.
Nogle forsøg viser, at fiskeolie har en gavnlig effekt på ADHD-symptomer. Andre forsøg viser, at fiskeolie ikke har nogen effekt på børn med ADHD. Resultaterne er således meget blandede, og rapporten anbefaler, at der forskes mere i fiskeolies virkning på børn med ADHD.
Som person med ADHD – voksen eller barn – bør man som det første, når man får stillet diagnosen ADHD, prøve om fiskeolien kan have en gavnlig effekt på symptomerne.
Samtidig er det sundt at spise fisk jævnligt. Så skulle det vise sig, at olien i fiskene ikke hjælper på dit barns ADHD, så er olien god for dit barns generelle udvikling og sundhed. Så det kan godt betale sig at spise fisk. Og helst de fede fisk som makrel og laks.
Kroppen har brug for fedtstoffer, derfor vælges de sunde fedtstoffer som b.la findes i fede fisk. Fedtsyrer har adskillige vigtige funktioner i forhold til normal hjernefunktion. Gennem tiden er der forsket i fedtsyrer og adfærdsforstyrrelser, og der findes i dag en del studier der peger på at fiskeolien giver roligere børn.
Flere studier viser, at børn med ADHD har et lavere niveau af magnesium i blodet
Hvad er magnesium?
Magnesium er et mineral, der er til stede i relativt store mængder i kroppen. Det er faktisk det fjerdemest almindelige stof i kroppen. Stort set alle vitaminer og mineraler er afgørende for et godt helbred, men nogle er vigtigere end andre – heriblandt magnesium.
Forskerne vurderer, at den gennemsnitlige persons krop indeholder omkring 25 gram magnesium, og ca. halvdelen af det er i knoglerne.
Magnesium er vigtigt i mere end 300 kemiske reaktioner, der hjælper til at kroppen fungerer korrekt. Folk får magnesium fra deres kost, men nogle gange er der behov for kosttilskud med magnesium, hvis magnesiumindholdet i kroppen er for lavt.
Flere studier er gennem tiden blevet lavet og alle viser det samme billede. Børn med ADHD havde lavere koncentration af magnesium i blodet igen, og de blev roligere, mere nærværende og fik en bedre koncentration efter et tilskud af magnesium og B6 (det forholder sig nemlig sådan at magnesium optages bedre, når kroppen indeholder nok B6, hvorfor man valgte at give både magnesium og B6). Da tilskuddet af magnesium blev stoppet, vendte symptomerne tilbage efter nogle uger.
Undersøgelsen er lavet af mousain-Bosc et al. Improvement of neurobehavioral disorders in children supplemented with magnesium-vitamin B6. I. Attention deficit hyperactivity disorders. Magnes Res. 2006 Mar;19(1):46-52.
Zink – lavere koncentration af zink hos børn med ADHD.
Hvad er zink?
Zink er centralt for os gennem hele livet. Fra vi som fostre skal udvikle os og til vi som børn har vokseværk. Og senere når vi får skader og sår, og når vi som gamle skal sikre immunforsvaret bedst muligt.
Zink er et spormineral og findes i alle kroppens celler og i alle kropsvæsker. Hele kroppen indeholder i alt cirka to gram zink. Faktisk indgår spormineralet i over 200 enzymer i din krop. Det er de enzymer, der blandt andet indgår i omsætningen af kulhydrat, protein og fedt. Derudover er mineralet også vigtig for vækst, immunsystemet og dit stofskifte.
I gennemsnit regner man med, at kun 5 – 50 % af den zink vi indtager gennem kosten bliver optaget. Optagelsen af zink i tarmen varierer nemlig meget og afhænger af kostens sammensætning.
Zink er vigtig for dannelsen af dopamin, serotonin (vores lykkehormon) og melatonin (vores søvnhormon). Der er målt lavere niveauer af zink hos børn med ADHD. Studierne finder signifikant mindskelse i hyperaktivitet, forbedring af impulsivitet og socialisering efter 12 ugers tilskud med zink til børn med ADHD. I undersøgelser har man ligeledes registreret at farvestoffer kan dræne kroppen for zink hos personer med ADHD.
Ward NI et al. The influence of the chemical additive tartrazine on the zinc status of hyperactive children.
Jernmangel: Lav blodprocent er ofte tilstede hos børn med ADHD
Jern er vigtig for opbygningen af og funktionen af det centrale nervesystem, ligesom jern bidrager til dannelsen ad dopamin. Jernmangel er forbundet med dårlig kognitiv udvikling – tænkning, erfaring, opfattelse og forståelse.
I undersøgelser af børn med ADHD findes der flere steder at være et lavt jernniveau. Både lavt indhold af zink og jern er forbundet med hyperaktivitet. Børn med ADHD kan lide af ”restless legs”- hos disse børn var jernniveauet også lavere end hos raske børn.
Derfor kan første indsats hos en person med ADHD være at give jern som kosttilskud.
Gluten og mælkeprodukter
En kost uden mælk og gluten til mennesker med udviklingsforstyrrelser
Man ser hos nogle børn med autisme, Aspergers og ADHD, at de får det markant bedre uden mælk og gluten. Det skyldes, at nogle mennesker danner nogle morfinlignende stoffer ud fra det protein, der er i mælk og gluten.
En kost uden mælk og gluten vil oftest give bedre fordøjelse, bedring af immunforsvaret og ofte vil mange mærke markant forbedring i diagnose.
Personer med adfærdsforstyrrelser lider ofte også af fordøjelsesproblemer. Det kan f.eks. komme til udtryk ved diarré, luft i maven, oppustet, forstoppelse osv.
Dette er oftest reaktioner på mælk og gluten i kosten.
Studier viser, at børn med udviklingsforstyrrelser sat på mælke- og glutenfrikost bliver roligere, får bedre sprog, bliver opmærksomme og får bedre humør.
Hvis man forsøger sig med en glutenfri og mælkefri kost, skal man holde denne diæt i et år. Det tager nemlig 6-8 måneder at få peptiderne ud af kroppen.
Får man så kalk nok ?…..
De fleste mennesker lever fint uden mælk og mælkeprodukter og fortsætter med at have fine knogler. Sund kost og motion er med til at give stærke knogler livet igennem. Modsat dræner kaffe, sodavand, junkfood og mangel på motion kroppen for de knogleopbyggende mineraler.
Fødevarer med stor indhold af kalk
Grove grøntsager som grønkål, broccoli, kinakål – og i spinat.
Brune og hvide bønner, tørret figen, gryn, persille, rejer og små fede fisk, du spiser med ben, fx sild, er også rige på kalk.
Mælk erstattes med….
Mælk indgår i rigtig mange fødevarer. Derfor skal man være opmærksom på varedeklarationen.
Navne: Youghurt, Valleprotein, skyr, Kvark, Valle, mælkepulver- skummet og sød. Tørmælk, inddampet mælk, calcium kaseinat, kalium kaseinat, kasein, lactalbumin, mælkebestanddele, mælkeprotiner.
| Mælkeprodukt | Erstattes med | Hvor findes det ? |
| Drikkemælk | Sojamælk (begrænset) Havremælk Rismælk, mandelmælk, kokosmælk, quinoamælk, hirsemælk, grøntsagsjuice, vand og mineralvand |
I helsekostbutikker og flere supermarkeder. |
| Surmælksprodukter | Sojayoughurt (begrænset) Creme fraiche på soja (begrænset) |
I helsekostbutikker og flere supermarkeder. |
| Smør på brødet | Nutana margarine Vitaquell Prima olive |
I helsekostbutikker og flere supermarkeder. |
| Fløde | Kokosmælk Sojafløde (begrænset) Havrefløde |
I helsekostbutikker og flere supermarkeder. |
| Smør til stegning | Koldpresset olivenolie Kokosolie |
I helsekostbutikker og flere supermarkeder. |
| Ost | Kødpålæg, bønnepostej, sesamsmør, peanutbutter, mandelsmør, hasselnøddesmør, cashewnøddesmør Sojaost (begrænset) |
I helsekostbutikker og flere supermarkeder. |
| Is | Sodavandsis, smoothie, frossen æblemost eller saft. |
Her gemmer gluten sig
Gluten findes i rigtig mange madvarer og produkter, hvor man ikke umiddelbart forventer det, så det gælder om at læse nøje på varedeklarationen.
| Primær kilder til gluten | Andre mulige glutenkilder | Naturlig GLUTENFRI pro. |
| Hvede | Bouillon/terninger | Amarant |
| Bulgur | Chips | Boghvede |
| Couscous | Fyldte chokolader | Chiafrø |
| Durumhvede | Dressinger | Havre |
| Emmer | Energibarer | Hirse/flager |
| Enkorn | Færdigsovse | Kokos/mel |
| Fuldkornshvedebrød | Havre og havreprodukter | Majs/mel |
| Fuldkornshvedemel | Karameller | Quinoa |
| Grahamsmel | Karry/krydderiblandinger | Ris – alle slags |
| Hvedebrød | Frosne kartoffelprodukter | Rismel |
| Hvedekerner | Ketchup | Sojamel |
| Hvedekim | Lakrids/lakridskonfekt | Sorghum – afrikansk kornsort |
| Hvedeklid | Ristede løg | Teff – nordafrikansk kornsort |
| Hvedemel | Madlavningsfløde | |
| Kamut | Mayonnaise | |
| Mannagryn | Milkshake | |
| Morgenmadsprodukter med hvede | Ost – revet | |
| Semulje | Pate | |
| Sigtemel | Pølser | |
| Spelt | Pålægsvarer | |
| Urhvede | Remoulade | |
| Rug: | Sennep | |
| Morgenmadsprodukter med rug | Sojasovs | |
| Rugbrød | Tyggegummi | |
| Rugmel/kerner | Vingummi | |
| Byg | Øl | |
| Byggryn | ||
| Bygmalt | ||
| Perlebyg |
Kilde: Sundhedsstyrrelsen m.fl.
Cøliaki eller glutenallergi kan undersøges hos egen læge igennem en blodprøve. Alle 3 antistoffer bør måles, anti-gliadin, anti-endomycium, anti-transglutaminase. Hvis blodprøven viser at der ikke tåles gluten, kan der søges om tilskud til glutenfri mad.
Flere forskere peger på, at cøliaki bør indgå i en ”ADHD symptom tjekliste”. Europæiske forskere undersøgte 67 mennesker med ADHD i Italien og fandt, at 15 procent af dem havde cøliaki. I den almindelige befolkning er der lidt mindre end én procent, som har cøliaki. De personer, som havde cøliaki i det omtalte studie, fik en betydelig forbedring i adfærd og funktion, da de kom på en glutenfri kost.
Reference:
Niederhofer H. Association of Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder and Celiac Disease: A Brief Report. Prim Care Companion CNS Disord. 2011; 13.
En bestemt kost vil sandsynligvis ikke kunne hjælpe ALLE med udviklingsforstyrrelser. Men bestemt en stor del af dem.
Og det er bestemt et forsøg værd.
Selv om man endnu ikke kan bevise, at en bestemt kost hjælper 100 % på ADHD-symptomer, så kan man allerede nu sige ud fra mange forskningsresultater, at kosten formodentlig hjælper på mange børns diagnoser f.eks. ADHD-symptomer. Der er forskellige typer af ADHD, som sandsynligvis skyldes en blanding af arv og miljø, og børn reagerer derfor forskelligt på medicin og på ændringer i kosten.
Der er brug for flere og større undersøgelser for at kunne sige noget sikkert om, hvordan kost evt. kan hjælpe børn med ADHD samt hvilke børn, der kan hjælpes.
Hvorfor sund og varieret kost er vigtig
Forskning tager tid, og det varer længe inden der kommer nye resultater på området. I mellemtiden kan du sørge for, at du og dine børn får en sund og varieret kost. For selv hvis det skulle vise sig, at kosten ikke har 100 % indflydelse på (dine)ADHD-symptomer, så er en sund og varieret kost godt for så meget andet.
Børn med ADHD spiser ofte mindre end andre børn. Det er derfor vigtigt, at dit barn får mad, der indeholder det nødvendige for, at barnet kan være sundt, udvikle sig og lære.
Børns ADHD-medicin kan fjerne sulten og gøre måltider svære
Det er ikke altid let at få børn til at spise sundt, og for børn med ADHD kan der være ganske særlige udfordringer forbundet med symptomerne eller pga. bivirkninger af en medicinsk behandling.
Måske oplever du, at dit barns ADHD-medicin nedsætter barnets appetit, og måltiderne derfor hurtigt kan blive et kapløb om at få barnet til at spise – bare lidt. Og måske er det lettere at få barnet til at spise alt andet end den sunde kost.
Selv om det godt kan virke som en kamp, så er det vigtigt at finde frem til sunde ting, som dit barn har lyst til at spise.
Har du brug for kostvejledning ift. udviklingsforstyrrelser som ADHD – Klik Her.
PROJEKTGRUPPE VIL UNDERSØGE KOSTENS BETYDNING FOR DIAGNOSER: KAN MAN SPISE SIG FRA ADHD?
Der er delte meninger om næsten alt, når det kommer til ADHD-diagnosen. Det store stridsspørgsmål lige nu er, om kost kan erstatte eller supplere medicin. Det er ikke videnskabeligt bevist, men en dansk projektgruppe håber på at aflive misforståelser på området.
ADHD har længe været en omdiskuteret diagnose i den offentlige debat, som har fået rigtig mange danskere til tasterne.
Er der tale om en medfødt forstyrrelse hos børn og unge eller om naturlige reaktioner, som vi har svært ved at tolerere i et krævende og præstationsorienteret samfund, spørger pædagoger og psykologer. Overser vi børn med ADHD, spørger forskerne.
På fem år er antallet af børn, der får en diagnose og kommer i behandling i det psykiatriske system steget med 44 procent. Den hyppigste diagnose er ADHD, og antallet af voksne danskere, der får ordineret ADHD-medicin er mere end 10-doblet siden 2000, viser tal fra Danske Regioner.
Tallene overrasker politikere, forskere og pædagoger. Men ADHD er ikke altid en nedturs-diagnose, eksempelvis karakteriseres en ADHD-diagnose med egenskaber som handlekraft og idérigdom, og hver tredje iværksætter i Silicon Valley har ADHD-symptomer. Men der mangler reel forskning i, om livsstilsændringer kan have indflydelse på en psykisk diagnose.
I 2011 blev der i det ansete medicinske tidsskrift, Lancet, offentliggjort et hollandsk studie (Se forskning om kost og ADHD) der viste, at der er en mulig sammenhæng mellem kost og ADHD. Studiet viste, at halvdelen af forsøgsbørnene med ADHD, der kun fik basale fødevarer som vand, hvidt kød, grøntsager, ris og frugt, fik det markant bedre. Men forskerne pegede selv på flere mulige fejlkilder i undersøgelsen. Blandt andet kan forældrene være så optaget af at få gode resultater, at det påvirker barnets adfærd.
Der er mange og komplekse årsager til, at nogle udvikler ADHD, og på trods af udenlandske undersøgelser, så er kosts betydning for symptomerne, stadig en uudforsket afkrog af sygdommen, fordi undersøgelserne ikke har været veludførte.
Umahro Cadogan er kok, ernæringsekspert og sundhedsfaglig direktør i sundhedsvirksomheden Umahro, og sammen med syv andre eksperter på området er han en del af projektgruppen, som arbejder for grundigt at undersøge, om kosten har betydning på psykiske diagnoser. De sidste 20 år har Cadogan beskæftiget sig med kostens betydning for helbredet gennem bogudgivelser, undervisning og personlige konsultationer. Der er lavet et interview med ham om misforståelserne, skråsikkerheden og den altoverskyggende usikkerhed – hvor selv kosteksperterne er meget uenige.
Umahro Cadogan mener, at der er en hel del sandhed i den kendte floskel: ’Du bliver, hvad du spiser’, men at der er for mange myter om kost, og at sundhedsdebatten generelt kalder på meget mere reel forskning, som han kan bruge i sin kostvejledning.
Læs interview med Umahro Cadogan
Hvad rådgiver du klienter med ADHD til at spise?
”Der er som udgangspunkt ikke bestemte fødevarer, der er decideret dårlige eller magiske. Det har jeg altid sagt. Start med at spise godt og sundt: Altså godt med grøntsager og frugter, spis rigeligt med fisk, vælg sunde fedtkilder og ikke for meget slik og industrimad med et højt indhold af raffineret tilsat sukker, usunde fedtstoffer og lave mængder af vitaminer, mineraler, fibre og andre vigtige komponenter. Spis også gerne den ellers udskældte gluten. Derudover kan der sagtens være ting, der er specifikke for hver enkelt person. Nogle har det bedre på en kost uden gluten eller mejeriprodukter, nogle er meget følsomme overfor tilsat sukker, nogle reagerer på farvestoffer, andre reagerer på sødemidler. Helt overordnet: Test dig selv og find ud af, hvad der virker for dig. Kan du mærke en effekt, så er det fantastisk. Ingen af os har den samme krop og biologi, men det er klart, at der ikke nogen, der kan leve af kage og sodavand.”
Mener du, at der bliver fokuseret for meget på ADHD-medicin, såsom Ritalin?
”De studier, der er lavet, fortæller, at Ritalin gør en stor forskel. I det hele taget bliver det ofte sat meget hårdt op, medicin vs. natur. Det er en fejlslutning. Det handler om at finde de redskaber, der hjælper dig med at få det så godt som muligt. Kort sagt: Du skal gøre det, der virker for dig. Nogle gange er der forskelle. Jeg er slet ikke imod medicin. Hvis medicin virker for dig, så er det fantastisk. Hvis kost- og livsstilsændringer virker, så er det fantastisk.”
Hvordan mærker du en modstand mod tesen om, at kost har betydning for ADHD?
”Jeg har oplevet masser af modstand mod min kostvejledning, når det kommer til psykiatriske diagnoser. Det er altid vigtigt at tage hensyn til det sted i livet, som folk er i. Nogle mennesker har slet ikke ressourcerne eller overskuddet til at spise sundere. Derfor er der også nogle, som bliver voldsomt provokeret af det, jeg siger. Der må aldrig blive tale om skam, fordi der kan være masser af grunde til, at man spiser usundt. Jeg prøver at være pragmatisk i hele den her sundhedsdebat.”
Hvad håber du på kommer ud af forskningsgruppens arbejde?
”I forbindelse med mit arbejde har jeg i mange tilfælde oplevet, at forældre til børn med ADHD har mærket en markant forbedring, efter at de har lavet ændringer i kosten. Men der er altid chancen for tilfældigheder. Vi må derfor tage det lange, tunge træk og på et videnskabeligt grundlag undersøge det her. Jeg regner stærkt med, at kost har en betydning for ADHD-symptomer, men vi vil gerne have et filter, som sorterer i, hvad der er virker, og hvad der ikke virker. Det er målet,” siger Umahro Cadogan.
Projektgruppen mangler endnu at skaffe en stor del af midlerne til selve forskningen, men er godt i gang med at ’tage første spadestik’ på vejen til mere reel viden om sammenhængen mellem kost og ADHD, hvilket vil have stor betydning for de mellem 1-3 procent af skolebørn i Danmark, som har ADHD.
Arbejdsgruppen kan følges via Facebook-gruppen ‘ADHD Forskningsprojekt´ og tæller udover Umahro Cadogan, læge og professor Arne Astrup og politiker Jette Christensen