Motion

Fysisk aktiv, hvorfor

• Fysisk aktivitet forbedrer din sundhed
• Fysisk aktivitet forebygger en lang række sygdomme
• Fysisk aktivitet kan bruges i behandling af en lang række sygdomme
• Fysisk aktivitet giver dig større velvære og livskvalitet

Hvorfor skal jeg være fysisk aktiv?

Der er mange gode grunde til at være fysisk aktiv:

• Regelmæssig fysisk aktivitet forbedrer din sundhed, giver velvære og kan øge din livskvalitet
• Regelmæssig fysisk aktivitet er med til at forebygge livsstilssygdomme såsom hjerte-kar sygdomme og type2-diabetes. Fysisk aktivitet er en effektiv behandling mod mange kroniske sygdomme
• Fysisk aktive personer er i mindre grad tilbøjelige til at blive ramt af stress og depression, og smerter i led og muskler kan forebygges og mindskes ved fysisk aktivitet
• Personer der er regelmæssigt fysisk aktive og har en god kondition, har mindre risiko for at dø for tidligt i forhold til personer, der ikke er regelmæssigt fysisk aktive og har en dårlig kondition

Hvorfor er fysisk aktivitet gavnlig?

• Fysisk aktivitet forbedrer kroppens kredsløb, således at hjertets pumpefunktion styrkes, og hjertet bedre kan pumpe blod rundt i kroppen
• Antallet af de små blodkar (kapillærer) der forsyner hjertet og muskler med ilt øges. Dette gør, at hjertet ikke skal arbejde så hårdt, og blodtrykket sænkes
• Risikoen for hjerte-karsygdom mindskes, da blodets indhold af det ”gode” kolesterol øges, og indholdet af det ”dårlige” kolesterol sænkes
• Fysisk aktivitet øger følsomheden for insulin. Insulin er det hormon, der primært regulerer blodsukkeret og som kroppen er mindre følsom for, når man har eller er i risiko for at få type 2-diabetes. Regelmæssig fysisk aktivitet fører desuden til et lavere blodsukker
• Fysisk aktivitet styrker muskler, sener og knogler, øger balancen og reaktionsevnen, således at risikoen for at falde og få knoglebrud og andre skader mindskes
• Fysisk aktivitet øger energiforbruget og forhindrer øgning af vægten
• Kroppens sammensætning ændres, således at muskelmassen øges, og fedtmassen reduceres. Særlig vigtigt er det, at fysisk aktivitet mindsker mængden af fedt mellem organerne, da dette fedt betragtes som det mest ”farlige” fedt

Max på lykkekontoen: Det sker der i din hjerne, når du træner

At træning gør fantastiske ting ved vores krop, er ikke en nyhed. Men hvad der også er interessant, er, hvad motion gør ved vores hjerne.

Motion kan nemlig sætte vores sind i en form for euforisk tilstand, når stofferne, som frigives ved træning, kommer ind i hjernen. Træning påvirker nemlig niveauet af endorfiner, dopamin og serotonin i din hjerne. Og frigivelsen af disse neurotransmittere betyder fx, at 45 minutters løb kan give dig den samme grad af smertelindring som en dosis morfin.

”Når du er fysisk aktiv, ændrer hjernen niveauet af kemiske beskeder/reaktorer, der anvendes til kommunikation mellem hjerneceller, som spiller en vigtig rolle i reguleringen af dit humør. Effekten af træning er meget individuel, så det er op til hver og én at finde ud af, hvilket intensitetsniveau og hvilken varighed der fungerer bedst for dem for at opnå et ‘Exerhigh’.”

Forskning viser også, at vi er mere tilbøjelige til at opnå følelsen af eufori, hvis vi laver lange, kontinuerlige og rytmiske øvelser. Efter 30-45 minutters løb, cardio eller cykling vil du kunne føle et velvære og nærmest opnå eufori.

Når du træner, frigives der:

Endorfiner
Endorfiner er et smertelindrende hormon og en af de vigtigste ingredienser til at løfte humøret og give dig en form for lykkefølelse. Når endorfiner interagerer med receptorer i hjernen, ændres niveauerne af dopamin og noradrenaline og frigiver en følelse af lykke og styrke.

Dopamin
Dopamin er den vigtigste neurotransmitter i hjernens belønningssystem og måske den mest kendte. At spise god mad, dyrke sex eller træne kan frigive dopamin, der fører til positive følelser, der opfordrer os til at gentage disse handlinger. Vi kan derfor blive afhængige af dopamin og endorfiner – og derved også sex og træning.

Serotonin
Serotonin spiller en afgørende rolle i vores psykologiske velvære. Det er ansvarligt for dit gode humør og får dig til at føle dig rolig. Den optimale mængde motion, der er nødvendig for at forbedre serotoninsyntesen i hjernen, er tre timer ugentligt eller 30 minutter om dagen.

Adrenalin
Adrenalin er et hormon i binyren, der stimulerer det sympatiske nervesystem. Det giver dig et højere blodtryk, puls og blodsukker – og dermed et hurtigt rush. Derudover bliver du også mindre følsom overfor smerte.

“Jeg tror, de fleste vil være enige i, at træning er bedre end stoffer! Det er fantastisk, hvordan hjernen reagerer på træning, og hvordan det kan resultere i glæde og eufori på én og samme tid.
Kilde: Lennart Högman, der er Senior Lecturer på Stockholm University og forsker i kognitiv neurovidenskab, forklarer.

Motion og den STORE effekt

Derfor lindrer motion kroniske smerter

Motion er ifølge smerteforsker den bedste medicin mod kroniske smerter. Ikke alene lindrer den fysiske aktivitet dine smerter – den kan på sigt gøre dig smertefri.

”Vores nyeste forskning viser, at folk med slidgigt i knæene oplever stor smertelindring ved at være fysisk aktive,”

Ikke færre end hver femte af os kæmper med smerter hver dag.

”Motion er den bedste medicin, fordi den ingen bivirkninger har. Dens virkning er på højde med – og nogle gange endnu bedre – end medicin,” forklarer han.

Derfor virker motion smertelindrende
Mange smertefænomener har med bevægeapparatet at gøre; altså knogler, led, ledbånd, muskler og sener.

Der har i mange år hersket en opfattelse af, at du skulle undgå at være fysisk aktiv og dermed bruge de led eller knogler, der gjorde ondt.

”I dag viser forskningen, at fysisk aktivitet tværtimod styrker bevægeapparatet. Det hjælper ligefrem på smerterne, hvis du er aktiv”

Når du træner, bliver knoglerne styrket samtidig med, at muskler og ledbånd bliver stærkere. Men der bliver også udløst nogle stoffer, som får dig til at ’glemme’ dine smerter.

”Fysisk aktivitet styrker immunsystemet og der bliver frigivet nogle stoffer, som kan interagere med smertesystemet. Det er blandt andet stoffet dopamin, som udløser følelsen af velvære.”

Rette træning
Afhængig af dine smerter og eventuelle sygdomme bør du finde et træningsforløb, som passer til lige præcis dig. Der er desværre endnu ingen sikker opskrift til at blive smertefri.

”Man kan ikke sige entydigt, hvilken træningsform, der er den bedste. Det generelle svar vil lyde, at fysisk aktivitet på et fornuftigt niveau er gavnligt for patienten med kroniske smerter,”

Både styrketræning og cardio kan lindre. Det vigtigste er, at du enten selv eller i samarbejde med eksempelvis en behandler sammensætter et forløb, som ikke overbelaster kroppen.

Dernæst handler det om at bide tænderne sammen.

”Det kræver overtalelse at få folk med kroniske smerter til at være fysisk aktive, fordi det er forbundet med stor smerte. Her kan det i starten være nødvendigt at kigge på forskningen, som viser, at den fysiske aktivitet på sigt virker smertenedsættende,”

Slidgigt: Motion vinder over operation
Den seneste forskning inden for slidgigt peger med insisterende pegefingre på, at fysisk aktivitet er mere effektivt end medicin.

”Vores nyeste forskning viser, at folk med slidgigt i knæene oplever stor smertelindring ved at være fysisk aktive. Træningsforløbet resulterede i, at flere af de patienter, der deltog, ikke længere ønskede en operation,”

”Forskningen viser, at man skal prøve alle andre muligheder inden en operation, som f.eks. fysisk aktivitet og vægttab, fordi det kan være med til at afhjælpe ens problemer, og operation er ikke nødvendigvis den bedste umiddelbare løsning”

Kilde: Lars Arendt-Nielsen er professor på Aalborg Universitets Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Han forsker som leder af universitetets Center for Sanse-Motorisk Interaktion i nye metoder til at behandle kroniske smerter.